Evaluering
Evaluering af MST
På nuværende tidspunkt foreligger der tre evalueringsundersøgelser med fokus på MST i Danmark.
- Socialstyrelsen har fået gennemført en virkningsevaluering af MST. Denne evaluering fokuserer hovedsageligt på det organisatoriske samspil omkring et MST-forløb, og er foretaget af konsulentfirmaet Incitare. (Evaluering af fire metodeudviklingsprojekter støttet af puljen "Udvikling af behandlingstilbud til utilpassede unge")
- Socialforskningsinstituttet har foretaget en procesevaluering, som er finansieret af MST Danmark. Procesevalueringen kaster lys på forældre, unge og terapeuters erfaringer med multisystemisk terapi. Oplevelsen af MST
- Kvalitetsafdelingen i Århus Amt har gennemført en omfattende resultatevaluering, finansieret af Jysk Socialforsknings- og evalueringssamarbejde (JYFE). Evalueringen belyser behandlingsresultaterne på følgende aspekter: anbringelser uden for hjemmet, kriminalitet, skole/arbejde, familiefunktion, forældreskab og den unges relationer til jævnaldrende. Den første delrapport udkom i 2006. Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland, lavede herefter opfølgningsmålinger, der indgår i en ny evalueringsrapport fra 2008. "Resultatevaluering af Multisystemisk Terapi i Danmark 2004-2007"